URBANblog

Arkiv for juni, 2009

5 tegn på at du er blevet kolonihaveejer

Øllerne knappes op i samme tempo som solcremen smøres på ungerne. Det er et liv i sus og dus i mormors kolonihavehus. Her er 5 tydelige tegn på at du er blevet kolonihaveejer:

  1. Nye ord. Skadderkål (eller hvordan det nu staves), pensionistbingo, bunddække og løvrive.  Nye ord, der aldrig har eksisteret i dit ordforråd før.
  2. Silvan. Besøger pludselig Silvan mindst en gang om ugen.
  3. Jydekrog. Ser pludselig en mening med at have en jydekrog på bilen
  4. Dåsepils. Aldrig har en dåsebajer smagt så godt.
  5. Bar mave. Bar mave tilsat et par dåebajere er et absolut must.
Kolonihaven

Kolonihaven

10 spørgsmål til Chris MacDonald

Chris MacDonald er toppen af poppen indenfor sundhed, helse og motion. Og hver uge nyder jeg hans brevkasse i Politiken, hvor han besvarer spørgsmål fra motionister. Jeg har flere gange forsøgt at få mine spørgsmål med i avisen, men endnu har de ikke fundet vej dertil.

Derfor må jeg i stedet ty til denne blog. Her kommer 10 spørgsmål til Chris MacDonald:

  1. Hvad slanker mest? Cola Zero eller Cola light?
  2. Når jeg løber en tur i Fælledparken, er det så mest hensigtmæssigt at jeg køber en is ved søerne eller venter til jeg når ParadIS på Østerbrogade?
  3. Kan det betegnes som løb selvom man er 30 min om en 3 kilometers runde i Fælledparken?
  4. Jeg bor på 5. Det må vel meget alt rigeligt for motion? Når man desuden har i baghovedet, at det er fuldstændigt umuligt at finde parkeringsplads på Østerbro, og jeg derfor altid parkerer mindst 300 meter væk fra bopælen.
  5. Jeg overvejer svømning i stedet for alle de andre nymoderne former for sport. Soppesøen er vel et godt sted at starte (der ligger også en iskisosk)?
  6. Jeg skal til DHL i år. Sidste år måtte jeg opgive fordi jeg ikke havde nået at løbe den fulde distance inden løbet. Det når jeg heller ikke i år. Mit spørgsmål er derfor; er det lige meget om der kommer ketshup eller sennep på pølserne eller er det ene at foretrække for det andet, når man har in mente at jeg gerne skulle kunne løbe med i 2010? 
  7. Mine unger synes jeg er tyk. Hvor får jeg fat i et par solide og billige briller til dem?
  8. Findes der nogle fornuftige helbadedragter til mænd, som virker tilrækkende på kvinder med hang til atletiskbyggede (kuglestøder) mænd?
  9. Hvis mine unger ikke ser at jeg guffer slik i mig hver gang de kigger væk, så tæller det vel ikke med som kalorier?
  10. Du ser jo ret godt ud, er veltrimmet, amerikansk accent og kan ride den cykel i timevis. Er der ikke mange piger, der gerne vil en tur på MacDonald’s?