Livet er en raket - fuld knald på i ét sekund inden det hele falder til jorden
Det er kun et spørgsmål om tid. Så falder det hele til jorden. Alt hvad du nogensinde har gjort er ligemeget. Det hele går op i ingenting - og falder til jorden.
Du kan siddet nok så mange timer på arbejde for at finde den rette vinkel på dit argument. I sidste ende har det ingen betydning. Du kan siddet nok så mange timer med ting du ikke gad, men følte du burde gøre. Til ingen verdens nytte.
På vej op i raketten skal du kunne kigge tilbage på dit liv og sige til dig selv, at det har været det hele værd. Du skal ikke sidde med en brændende lunte i røven og fortryde dit liv. Lunten er kort, så hvert øjeblik tæller. Du bliver nødt til at prioritere de ting, du selv vil. Fokuser på dig selv og det du vil.
Drop undskyldningerne og lev i nuet - hver dag skal være en god dag, for når du først sidder på raketten, er der ikke mulighed for at vende om.
