URBANblog

NOVA - ny radiostation med ny musik? Næppe!

På vej over til danskerlandet Skåne for at besøge nogle danske flygtninge tænkte jeg, at jeg ville give den nye radiostation Nova 91.4 FM en chance. De bryster sig nemlig med at spille ‘Den Bedste Musik Her og Nu,’ så nu sku’ den ha’ gas med de nyeste af de nye skiver.

Den første sang, der ramte Golfen på vej over broen var: ” If God was one of us” af Joan Osbourne. Den så dagens lys første gang i 1995! Derefter fulgte det supernye 2001 I paid my Dues hit fra Anastacia.

For at hjælpe Nova med at fortsætte den skelsættende playliste med nutidens populære musik er her et par stykker til inspiration:

  • MC Hammer med Don’t Hurt ‘Em
  • Pink Floyd med The Wall
  • The Beatles med Let it be
  • Elvis med That’s all right (Mama)
  • Gravballemanden med Jeg har ikke noget tøj på.

Jeg endte med at skifte til P4 for at høre den bedste musik her og nu.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar